Nyhedsbrev okt 2023
Kære Medlemmer af Healer-Ringen Sommeren blev lang men nu er efteråret over os, og Julen og vinteren på vej – det har været dejligt med de mange solskinsdage vi har haft dette efterår. Vi håber at I alle er godt rustet til vinterens komme, Fælesskabet i Healer-Ringen kommer ikke af sig selv, vi har brug for at jer medlemmer til at bakke op om foreningens arbejde. Hvis vores forening skal fungere, og vi skal være en levende forening har vi brug for mere liv. Healer-Ringen som forening har mange visioner, men vi er for få til at løfte dette arbejde og det tager for lang tid. Vi healere arbejder med at højne energi, – så hvad med at højne energien i vores fællesskab. Kom frit frem. Bestyrelsen i Healer-Ringen Vi har haft lidt ændringer i bestyrelsen, i og med at Peter Hegnhøj ønskede at træde ud af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Hanne Korsholm som var 1. suppleant er derfor indtrådt i bestyrelsens arbejde. Det betyder, at Hanne ikke længere kan sidde i Etisk Råd, – her er Sidsel Babette Johansen indtrådt. Lise Nyboe som også er repræsentant i Etisk Råd og Intern Revisor, er udtrådt af Etisk Råd og Maria Manikas er indtrådt i stedet. Lise Nyboe fortsætter som intern revisor frem til årsskiftet. Herefter søger vi en ny intern revisor, hvis der er en af jer medlemmer som har lyst til dette arbejde så kom gerne frem fra skjulet. Arbejdet består i en gang årligt, at læse Leifs & HR årsregnskab igennnem, og enten godkende det eller påtale eventuelle poster i regnskabet. Vi blev under Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) årlige revision af vores forening gjort opmærksom på at det ikke går med medllemmer i Etisk Råd som også er repræsenteret i bestyrelsens arbejde. Hvilket vi jo godt vidste, men lige glemte på Generalforsamlingen, det sker aldrig igen. Det er nu rettet. Næste møde i bestyrelsen er d. 6. november, og hvis I medlemmer har noget I synes vi skal tage op på mødet, så skriv til Nana på mailen: formand@healerringen.dk Generalforsamling 2024 Vi er så småt i gang med at planlægge næste års Generalforsamling, vi ville gerne finde et sted som kan rumme os for rimelige penge i Jylland, fx Vejle, Fredericia området. Det har ikke været muligt, måske nogle af jer medlemmer har nogle kontakter til godt og rimeligt sted. Vi hører gerne fra jer snarest. Hvis ikke det lykkes, vil vi prøve og se om vi kan være i Valby igen på FreinetSkolen, og så med mulighed for online deltagelse på dagen. Hvis der er nogle af jer som har lyst til at have et oplæg/undervisning på dagen modtages det med kyshånd, – hvis I kender en underviser som kunne være interessant så skriv gerne til os. Eller hvis nogle af jer har lyst til at stå for dagen, tager vi også gerne i mod det. Kom bare frit frem, så skriv til Nana på mailen: formand@healerringen.dk Folkemødet 2024 I Bestyrelsen synes vi, at Healer-Ringen er klar til at kunne deltage selvstændigt på Folkemødet 2024. Vi er på det undersøgende plan. Sofie skrev på vores Fb side, og der var en håndfuld medlemmer som gerne vil bakke op om dette projekt. Det er et stort arbejde, et mega arbejde, – men også rigtig sjovt – men det kræver at vi er mindst 8-10 medlemmer som vil løfte denne opgave. Jeg var selv på Folkemødet med SundhedsRådet før Covid epidemien, – det var en spændende og meget givtig oplevelse. Jeg synes at vi kan bruge Folkemødet til at komme tættere på samarbejdspartnere i forhold til Komplementær/Alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen. Så hvis du synes dette arbejde kan være sjovt og givende for dig så skriv til Nana eller Sofie. Kontingent 2023 Vi er nu 125 medlemmer i Healer-Ringen, husk at kontingentet stiger efter Nytår til 1000 kr årligt. Alle 26 RAB-registrerede medlemmer opkræves 500kr i december, disse penge går til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), for at administrere RAB-ordningen i forholdt til Healer-Ringen. Styrelsen for Patientsikkerhed og RAB Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) revision af vores forening gik fint, der var kun den påtale i forhold til medlemmer i Etisk Råd ikke må kollidere med bestyrelsens arbejde, Etisk Råd skal være en selvstændighed enhed i foreningen. Facebookgruppen Hvis du ønsker at være medlem af vores facebookgruppe, skal du anmode om medlemskab i ”Gruppen kun for Healer-Ringens medlemmer”. Du finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/122178494653290 Hjemmesiden Jeg skriver det igen, gå ind på vores hjemmeside, og check dine data. Flere af jer skønne mennesker har ikke opdateret jeres mail, hjemmesider og mange af jer har intet foto. Skriv til Leif, så hjælper han. Alle link på hjemmesiden i forhold til RAB-uddannelse og Styrelsen for Patientsikkerhed og SKAT er nu opdaterede, og tidvarende. HumanHealing HumanHealing/Drop-in er startet op igen nu i efteråret i både København og Århus. Det blev en fantastisk premiere – I København var 11 healere og 35 healinger, i Århus var der 3 healerer og 10 healinger. Århus kan godt bruge lidt flere aktive healere, til at hjælpe med organisering og healing på Drop-In healingerne. Sidsel står meget alene med Drop-In Healingen i Århus og vil gerne dele disse opgaver og ansvar med et par andre healere. Skriv til Sidsel Babette Johansen kontakt@mindbodycare.dk ———————————————————————- Tilmelding på hjemmesiden – følg dette link ———————————————————————– Kærlige tanker Nana Hellsten Formand for Healer-Ringen |