Love & Regler
Her kan du læse om lovgivning, der vedrører klienter og/eller behandlere indenfor området healing og alternativ behandling.
Du kan læse Healer-Ringens kommentarer til love, bekendtgørelser og vejledninger – og du kan finde links til de respektive love
Du er velkommen til at kontakte os, såfremt du måtte have spørgsmål til gældende lovgivning.
Sygehuse og alternativ behandling
Allerede i oktober 2000 aftalte den daværende Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S) med Sundhedsstyrelsen, at styrelsen skulle skrive til landets sygehuse med opfordring til at acceptere patienternes ønsker om at benytte alternativ behandling under sygehusophold.
Sonja Mikkelsen’s begrundelse var:
“Stadig flere danskere benytter alternative behandlingsformer som supplement til den behandling, de modtager fra praktiserende læger og på sygehuse. Og de vil også gerne fortsætte med det under sygehusophold ved siden af sygehusbehandlingen.
Denne udvikling i samfundet stiller krav til det etablerede sundhedssystem om at vise åbenhed og forholde sig seriøst til alternativ behandling. Det gælder også sygehusene, der så vidt muligt må acceptere en patients ønske om at benytte alternativ behandling og alternative behandlere i tillæg til den lægeordinerede behandling. Det har jeg bedt Sundhedsstyrelsen skrive til sygehusene om at acceptere under forudsætning af, at den alternative behandling er forenelig med den behandling, patienterne får på sygehuset.
Sundhedsstyrelsen har allerede i flere sammenhænge støttet patienters ønsker om f.eks. at benytte Zoneterapi ved fødslen og lægeordinerede mistelteninjektioner i tilfælde af kræftsygdom, og der gøres stadig flere forsøg med Akupunktur.”
Sundhedsstyrelsens brev
Sundhedsstyrelsen sendte derefter følgende brev til de danske sygehuse den 21. november 2000:
Til landets sygehuse – Patienters ønske om at benytte alternativ behandling under indlæggelse på sygehus.
Stadig flere danskere bruger alternativ behandling som supplement til den behandling, de modtager fra det etablerede sundhedsvæsen, og det vil nogle patienter gerne fortsætte med under sygehusophold. I den forbindelse har Sundhedsministeriet bedt Sundhedsstyrelsen om at skrive til landets sygehuse med opfordring til så vidt muligt at acceptere patienters ønske om at benytte alternativ behandling under indlæggelse på sygehus.
På konkret foranledning har Sundhedsstyrelsen tidligere opfordret til, at sygehusafdelinger så vidt muligt accepterer patientens ønske om at benytte alternativ behandling under indlæggelse. I forlængelse heraf skal Sundhedsstyrelsen nu generelt opfordre til, at sygehusafdelinger ikke modsætter sig patienters ønsker om at anvende alternativ behandling under indlæggelse.
Såfremt en patient ønsker at modtage alternativ behandling under indlæggelse, bør den for sygehusbehandlingen ansvarlige læge tage stilling til, om den ønskede alternative behandling kan ske uden gene for arbejdet på afdelingen. Såfremt lægen er bekendt med, at behandlingen vil kunne indebære en risiko for patienten, skal lægen informere patienten herom og fraråde den alternative behandling.
Det kan til orientering oplyses, at naturlægemidler i medfør af Lægemiddelloven godkendes af Lægemiddelstyrelsen efter en vurdering af kvaliteten samt af sikkerhed og effekt baseret på en litteraturvurdering. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan ses en oversigt over godkendte naturlægemidler og vitamin-mineralpræparater og styrelsen vil i nærmeste fremtid offentliggøre produktresuméerne på sin hjemmeside.
Kvalitet, virkninger, bivirkninger og interaktioner ved andre former for alternativ medicin og alternativ behandling er kun i begrænset omfang dokumenteret, men der ersjældent alvorlige bivirkninger eller komplikationer hertil, om end der i nogle tilfælde er set interaktioner med lægemidler.
Sundhedsstyrelsen skal anbefale, at afdelingens retningslinier angående ovenstående problematik indarbejdes i afdelingens instruks.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at sygehuset ikke skal afholde udgifterne til alternativ behandling, som patienter ønsker at benytte ved siden af den behandling, som varetages af sygehuset.
Med venlig hilsen
Michael von Magnus
Autorisation og behandling
Som healer kan man ikke opnå autorisation, idet en autorisation giver indehaveren ret til:
- At bære en bestemt titel
- At udøve et bestemt sundhedsfagligt erhverv
Autoriserede sundhedspersoner er blandt andet:
- Læger
- Sygeplejersker
- Jordemødre
- Fysioterapeuter
- Kliniske diætister
- Kiropraktorer
- Ergoterapeuter
- Bioanalytikere
- Radiografer
- Bandagister
- Kliniske tandteknikere
- Tandplejere
- Optikere
- Fodterapeuter
- Kosmetisk behandling
I Danmark får alternative behandlere ikke autorisation.
En healer kan derimod være eksamineret, hvilket ikke det samme som, at vedkommende er autoriseret.
At være eksamineret betyder, at den private skole, hvor healeren har fået sin uddannelse, har etableret en eksamensordning, og at healeren har bestået denne eksamen.
Ønsker du yderligere information om healerens uddannelsesmæssige baggrund, må du spørge den pågældende behandler.
Herunder bringer vi det afsnit at Autorisationsloven, der gælder for Healere.
Lov om autorisation afsnit IV – Øvrige bestemmelser om sundhedsfaglig virksomhed
Kapitel 26
§ 73. E n person, der ikke har autorisation efter denne lov, kan behandle syge, jf. dog § 1, stk. 3, og § 74. Den pågældende må dog ikke i den forbindelse udsætte nogens helbred for påviselig fare.
§ 74. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke behandle en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom.
Stk. 2. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke, medmindre andet er særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Sundhedsstyrelsen har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed.
Stk. 3. Nåleakupunkturbehandling er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2. Autoriserede sundhedspersoner
Lægeloven - kvaksalveribestemmelserne
Kilde: stps.dk (Styrelsen for Patientsikkerhed)
Det er udgangspunktet, at en person, der ikke har autorisation efter autorisationsloven, kan behandle syge.
Den pågældende må dog ikke udsætte nogens helbred for påviselig fare. Gør man det kan man straffes med bøde eller fængsel, jf. autorisationslovens § 73 og § 87.
Lægeforbeholdt virksomhed
Nogle sygdomme må dog kun behandles af læger. Desuden er visse behandlingstyper, og -indgreb samt anvendelse af lægemidler og visse apparaturer forbeholdt for læger, jf. autorisationslovens § 74. Hvis man ikke er læge men udøver lægeforbeholdt virksomhed, kan man straffes med bøde eller fængsel, jf. § 88 og § 89.
Hvis vi bliver opmærksom på konkrete overtrædelser af bestemmelserne om kvaksalveri og om lægeforbeholdt virksomhed, vil vi anmelde forholdet til politiet.
Journalføring
Stk 6. Behandlerne anbefales at føre journal over de foretagne behandlinger. Herunder indikation, behandling og den information, der er givet.
Brugeren/klienten skal give samtykke til at der føres journal og har ret til at kende indholdet heri.
VIGTIGT:
Journalføring af personfølsomme oplysninger kræver godkendelse fra Datatilsynet
- Datatilsynets tilladelse skal foreligge inden behandlingen iværksættes.
- Tilladelse koster 2.000 kr.
Healer-Ringen har lavet en vejledning vedr. indholdet af journalen >>.
Læs kapital 6 i loven om autorisation – vedr. patientjournaler.
Vejledning i journalføring
I Healer-Ringen har vi lavet en vejledning vedr. journalføring, som du kan læse herunder.
Hvad forstås ved en Journal:
Ved en journal forstås ordnede optegnelser, som oplyser om klientens tilstand, planlagte og udførte undersøgelser og behandlinger m.v.
Formålet med journalføring:
- at føre relevante optegnelser over behandlingsforløbet for at sikre et tilfredsstillende forløb.
- at tilgodese de krav lovgivningen stiller til journalføring og evt klagemuligheder.
Journalen har først og fremmest betydning for klientsikkerheden, f. eks i forbindelse med klager.
Journalen er derudover et arbejdsredskab og et vigtigt informationsgrundlag for både behandler og klient bl.a. i tilfælde af, at klienten ønsker at viderebringe oplysninger til andre behandlere.
Desuden kan journalen være et incitament til faglig udvikling og give mulighed for at vurdere kvaliteten og effektiviteten af det udførte arbejde. Journalen kan også have betydning for forskningsprojekter.
Om Journalføring i øvrigt:
Journaloptegnelserne bør føres fortløbende og i umiddelbar tilknytning til behandlingen m.v. Der bør føres journal i forbindelse med enhver behandling uanset om den foregår i klinik, klientens hjem eller på offentlige behandlingssteder. Behandleren må i forbindelse med evt. klager kunne redegøre for behandlingsforløbet på baggrund af journalen
Indhold
Der oprettes en journal for hver klient. Journalen bør indeholde alle relevante oplysninger af betydning for behandlingen:
Stamoplysninger (forslag se næste side)
- Patientens navn, bopæl, tlf og andre personlige oplysninger
- Særlige forhold.
- Dato for første henvendelse
- Årsagen til henvendelsen
- Oplysning om praktiserende læge, evt. sygdomme og medicin
- Andre benyttede behandlingsformer
Behandlingsforløbet (forslag, se følgende side):
- Hvad er sket siden sidst
- Iagttagelser under behandlingsforløbet
- Informationer givet til klienten og forslag til hjemmeopgaver
Samtykke og ret til at kende sin journal:
Klienten skal give samtykke til at der føres journal. Klienten har ret til at se og få gennemgået de oplysninger behandleren har skrevet om i journalen. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. § 19)
Opbevaring og Adgang til journalen:
Journalen skal opbevares forsvarligt og på en måde så uvedkommende ikke har adgang til den.
Journalen bør opbevares i mindst 5 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Ophører en healer med at praktisere, bortfalder pligten til at opbevare journalerne samtidigt hermed.
Journalen kan i en sådan situation udleveres til patienten selv. En journal kan med klientens begrundede ønske overdrages til anden behandler. I disse tilfælde overgår opbevaringspligten til den pågældende behandler.
Notater til journal kan inspireres af følgende:
1) Evaluering af sidste behandling:
2) Umiddelbar effekt. (ændringer i symptomer/tilstand, andet.)
3) Ændringer siden sidst. (Hvordan har du været i stand til at integrere den sidste healing – hvordan har du kunnet udtrykke/manifestere disse ændringer?)
4) Tilstand lige nu fysisk, psykisk, spirituelt mv
5) Hvad er dit behov lige nu? Hvordan kan healing hjælpe dig bedst?
6) Iagttagelser under behandlingsforløbet:
7) Healingens tema (Hvor går healingsenergien hen, hvorfor? Indsigter og viden, symboler/farver/ect.. Negativ/uren energi)
8) Healingens proces. (indtuning, sansning, flow, nogen bestemt retning, rensning, opblødt, brændt væk, psykisk kirurgi, afbalancering og lukning, guidning ect.)
9) Opfølgning efter healingen:
10) Hvilke informationer givet til klienten.
11) Forslag til hjemmeopgaver: Selvhealing, visualisering, meditation, affirmationer, remedier ect.
Opbevaring og Adgang til journalen
Journalen skal opbevares forsvarligt og på en måde så uvedkommende ikke har adgang til den.
Journalen bør opbevares i mindst 5 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Ophører en healer med at praktisere, bortfalder pligten til at opbevare journalerne samtidigt hermed.
Journalen kan i en sådan situation udleveres til patienten selv. En journal kan med klientens begrundede ønske overdrages til anden behandler. I disse tilfælde overgår opbevaringspligten til den pågældende behandler.
Markedsføring
Hvem og hvad omfatter loven
Loven omfatter også foreningers markedsføring af sundhedsydelser. De ydelser, der er omfattet, er de, der sigter på at forbedre en persons sundhedstilstand. Vejledningen omtaler healing, hypnose og clairvoyance som værende udenfor området, med mindre der sigtes mod at forbedre pågældendes sundhedstilstand ved aktiviteten.
Lovlig og ulovlig markedsføring
Markedsføringsloven forbyder vildledende, urigtig eller urimelig mangelfuld markedsføring. Dette indebærer, at oplysninger hverken ved udformningen eller i indholdet må være egnet til at skabe urigtige indtryk hos de personer, som de er rettet til. Eller som de når ud til. I vurderingen af dette tages udgangspunkt i hvordan modtageren vil kunne opfatte budskabet.
Når der er tale om sundhedsnydelser vil der blive lagt særlig vægt på, at der er tale om personer, som søger helbredelse eller afklaring af sundhedsmæssige problemer, hvorfor de er særligt påvirkelige. Dette sidste gælder i særdeleshed i tilfælde, hvor markedsføringen retter sig mod unge under 18 år.
For at understrege, hvad vildledning kan være, er det ikke alene nok, at den er urigtig. Den må, som det hedder i Vejledningen, ”ikke være egnet til at forlede, narre, snyde eller føre modtageren på vildspor”. Dette kan ske ved ukorrekthed, ved undladelse, overdrivelse, tvetydighed eller overdreven påstand. Selv sande angivelser kan være vildledende på grund af den sammenhæng, hvori de findes.
Der er dog ikke et krav om absolut objektivitet. Beskrivende og subjektive beskrivelser kan godt accepteres, så længe de ikke er vildledende.
Bivirkninger ved en behandling skal anføres af behandleren før behandlingen påbegyndes. Det angives som eksempel på en urimelig mangelfuld angivelse, at en sundhedsydelse anprises, uden at det samtidig angives at sundhedspersonen selv er bagmanden bag ydelsen.
Som forbudt markedsføring er også utilbørlige angivelser, f.eks. at en person vil blive syg, hvis ikke pågældende tager imod (og betaler for!) den tilbudte ydelse. Det er heller ikke tilladt at fremføre en række symptomer på farlige lidelser for at få en konsultation for en nærmere undersøgelse.
Som utilbørlig angivelser er også de, der benytter overtro, spillelidenskab eller lignende eller fremmer diskrimination i forhold til race, religion, køn, alder eller nation.
Der er også forbud mod utilbørlige fremgangsmåder, hvor markedsføringen påfører modtageren besvær, ulejlighed eller virker generende. Der angives i Vejledningen eksempler som løbesedler på hospitaler eller gravpladser.
Billeder, logoer og præsentationer
I modsætning til tidligere må man nu gerne anvende logoer og billeder i markedsføringen. Disse må dog ikke være urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde. Særligt advares mod før – efter billeder, idet der jo ikke kan garanteres for en tilsvarende effekt. Der er dog ikke noget egentligt forbud. Sundhedsstyrelsen vil forlange dokumentation for at det er den samme person, der er tale om.
Som tidligere nævnt er en af fordelene ved den ny lov at terapeuten kan reklamere med det man er særlig god til f. eks behandling af særlige former for sygdomme eller problemer. Det er også tilladt at reklamere med sin uddannelse og hvor man er uddannet, tillægsuddannelser etc.
Sandhedskravet eksisterer stadig, og urigtige oplysninger er forbudt.
Hjemmesider, videoer og film
De regler, der er nævnt gælder også for hjemmesider www.- . Har man hjemmeside i udlandet, skal dette lands regler være iagttaget.
Det bemærkes, at markedsføring med levende billeder: film og video, CD-rom og DVD er forbudt, da disse virker særligt stærkt.
Der er den 9/4-2013 kommet en ændring til loven, hvori det tillades at anvende film eller andre former for levende billeder på sundhedsydselsesudbyderens egen hjemmeside.
Det samme gælder fjernsynsudsendelser. Reglerne omfatter dog ikke udsendelser fra udlandet f. eks TV 3 og 3+, idet det er afsenderlandets, der her bestemmer.Der gælder dog den undtagelse, at såfremt optagelsen sker i folkeoplysnings øjemed er det tilladt. Det samme gælder, når film og videooptagelser anvendes som led i en behandling. Her indgår den jo heller ikke i markedsføringsøjemed.
Identifikation af markedsføring
Der stilles som krav til al markedsføring, at det skal fremgå, at det er markedsføring, og hvem der er ansvarlig. Sundhedsstyrelsen har ret til at kræve dokumentation for alle oplysninger eller anprisninger i markedsføringen.
Luderjournalistik bliver nu forbudt. Der må ikke være sammenblanding af redaktionelt stof/artikler og reklamer.
Pressemeddelelser vil også kunne betragtes som markedsføring, og det er forbudt at skjule reklamer, idet der så er tale om markedsføring, der ikke kan identificeres som sådan. Ved sammenlignende markedsføring skal det klart fremgå, hvem der sammenlignes med. Der stilles i øvrigt en række strenge krav for at denne for markedsføring kan være tilladt.
Hvis man markedsfører med ”særtilbud” skal det som minimum angives, hvornår det starter og ophører igen.
Dokumentation, Sundhedsstyrelsens tilsynsopgaver
Der er en væsentlig dokumentationspligt. Alle billeder og angivelser skal kunne dokumenteres. Hvis der tilbydes helbredelse skal dette kunne dokumenteres/ bevises.
Sundhedsstyrelsen fører tilsyn, men er befriet for at skulle tage alle sager op. Kun de der forekommer relevant af patienthensyn vil kunne forvente en reaktion fra styrelsens side. Det anføres direkte, at klager der synes at fremme af konkurrencehensyn får en lav prioritering. I sådanne tilfælde henvises klageren til at gennemføre et civilt søgsmål.
Markedsføringsregler og etiske regler
Afslutningsvis skal opmærksomheden henledes på, at Healer-Ringen har etiske regler, der stiller strengere krav end loven. F. eks er løfte om helbredelse forbudt.
Du kan læse Lov om markedsføring af sundhedsydelser af 6. maj 2003
Samt Lov om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser af 9. april 2013