Etisk råd
Etiske regler
Foreningens etiske regler fremgår af foreningens vedtægter § 10 og 11 af 24. februar 2010.
Foreningens etiske regler fastlægger kravene til god klinisk praksis og etisk adfærd for foreningens medlemmer. De etiske regler skal tjene til at styrke god og forsvarlig behandling af brugere/klienter, der henvender sig til behandlerne samt til at opretholde et godt kollegialt og professionelt forhold behandlerne imellem.
- Behandlerne skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke, herunder gøre brug af midler og metoder, som er forsvarlige og som de er kvalificerede til at benytte.
- Behandlerne skal overholde gældende lovgivning, herunder afstå fra at fraråde en lægeordineret behandling eller benytte behandlingsmetoder, som det er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at anvende.
- Behandlerne skal henvise til autoriserede sundhedspersoner, herunder læger, når der er indikation herfor. Behandlerne skal ligeledes henvise til andre alternative behandlere, såfremt det skønnes relevant.
- Behandlerne skal løbende vedligeholde og opdatere deres faglige viden.
- Behandlerne skal give brugeren/klienten saglig og nøgtern information om behandlingen og de forventninger brugeren/klienten kan have hertil.
- Behandlerne anbefales at føre journal over de foretagne behandlinger. Herunder indikation, behandling og den information, der er givet. Brugeren/klienten skal give samtykke til at der føres journal og har ret til at kende indholdet heri.
- Behandlerne har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger om private forhold og andre fortrolige oplysninger, som de gennem deres faglige virksomhed får om deres brugere/klienter.
- Behandlerne skal fremme et godt kollegialt sammenhold, vise kollegiale hensyn og ikke med forsæt sætte andre behandlere i et dårligt lys.
- Behandlerne skal informere brugeren/klienten om de klagemuligheder, der foreligger, såfremt brugeren/klienten er utilfreds med behandlingen eller andet.
Såfremt et medlem groft eller gentagne gange overtræderforeningens etiske regler, vil den pågældende blive ekskluderet af foreningen.
Beslutning om eksklusion træffes af Etisk Råd.
Etisk råd
Foreningens regler vedr. Etisk Råd fremgår af foreningens vedtægter § 12.
Har du brug for at kontakte etisk råd, kan du sende en mail til sekretariat@healerringen․dk - der vil videreformidle til Etisk råd.
Etisk råd består af:
- Sidsel Barbette Johansen
- Rikke Mors
- Maria le Manikas
- Selma Ambirk
Afgørelser fra Etisk Råd
På denne side vil afgørelser fra Etisk Råd blive offentliggjort.
– pt. ingen sager.
Evt. spørgsmål kan sendes til sekretariat@healerringen․dk