Healingenergien
At udføre healing er energetisk arbejde. Energierne kan betegnes på forskellige måder:
- Universel energi
- Guddommelig energi
- Kildeenergi
- Livsenergi
- Ubetinget kærlighed, kærlig venlighed og medfølelse
- Chi, qi eller prana
- Højere bevidsthed eller vibration: Kristus, Buddha, Jomfru Maria og mange andre bevidstheder/vibrationer
- Energier fra åndelige vejledere og ikke-inkarnerede sjæle
Energien vibrerer med en højere frekvens end den energi som udgør vores fysiske legeme, emotioner og tanker - og som forbinder sjælen til vores fysiske krop.
Denne højere frekvente energi hjælper bl.a. til at genskabe balancen fysisk, emotionelt, mentalt og sjæleligt.
Healeren
De fleste healere er forbundet til og kanaliserer energien.
Healingenergien er "intelligent", hvilket betyder, at den selv søger hen, hvor der er en tilstand af ubalance i modtageren med det formål at skabe balance og harmoni.
Healingenergien kan desuden via tankens, intentionens og visualiseringens kraft ledes hen til de områder, hvor der er symptomer eller årsager til ubalance.
Healere kan benytte sig af forskellige hjælpemidler. Det kan være krystaller, musik, symboler, billeder, klokker, dufte, trommer o.a.
Nogle healere går i trance eller bruger lyde, sang, symboler eller dans for at styrke forbindelsen til energien eller for at skabe en særlig vibration i modtageren.
Modtageren
Healing kan modtages af både mennesker, dyr, planter og alt andet levende.
Det er muligt at heale bl.a.:
- kroppen, følelserne, tankerne og sjælen.
- i forbindelse med personlig og spirituel udvikling.
- situationer – både fortid, nutid og fremtid.
- på distance i form af fjernhealing.
- karmiske forhold.
- miljøet.
- mad og drikke.
- i forbindelse med dødprocessen.
- huse og rum.
- og meget mere.
Effekt
Healingen aktiverer evnen til selvhealing og genskaber balancen fysisk, emotionelt, mentalt og sjæleligt.
Effekten af healingen er forskellig fra menneske til menneske. Det skyldes flere faktorer.
-
Det enkelte menneske kan være mere eller mindre modtagelig for energierne på det pågældende tidspunkt.
-
Et menneske modtager nøjagtig, hvad han/hun har brug for eller er klar til. Også selvom det er måske er noget helt andet end det, der var ønsket eller forventet.
Jo mere man åbner op for og giver tilladelse til at modtage energierne jo mere tillader man healingen at ske. Energierne hjælper os samtidig med at åbne og blive mere modtagelige i processen.
Effekten af healingen kan ofte også vise sig at være en anden end den forventede eller ønskede, idet energierne skaber den effekt, der tjener os bedst i vores nuværende situation på et sjæleligt plan.
Reaktioner efter behandling
Der er ingen bivirkninger ved healing. Men man kan opleve fysiske og følelsesmæssige reaktioner ved healingen. Man kan opleve i perioden lige efter healingen at blive enten meget energifyldt eller meget træt og der kan forekomme en fysisk og emotionel udrensning.
Anbefalinger
Healing kan ændre behovet for medicin, så det er vigtigt at få kontrolleret doseringen i samarbejde med egen læge.
Hvis man er syg anbefaler vi, at man fortsætter kontakten med egen læge eller sygehus. Healing fungerer fint sammen med andre behandlingsformer – både konventionelle og alternative.
I forbindelse med healing anbefaler vi at man drikker meget vand for at understøtte udrensningsprocessen.
Når man vælger en healer er det vigtigt, at man føler sig tryg ved personen og at kemien er i orden. Hvis man møder op til en behandling og føler sig utryg, så aflys hellere tiden – også selvom du kommer til at betale.
Behandlingen
Healingen kan enten foregå ved at modtageren ligger på en briks/madras eller sidder på en stol. Ved fjernhealing er healeren og modtageren sædvanligvis ikke fysisk tilstede i det samme rum.
En behandling vil ofte foregå ved at der gennemføres en kort samtale, der afdækker modtagerens:
- symptomer og kendte årsager
- sygdomsforløb og tidligere behandling
- medicinforbrug
- livsstil
Herefter påbegyndes healingen. Efter afslutningen af healingen kan der være en dialog mellem healer og modtager, hvor modtageren fortæller, hvad man har registreret under healingen.
Det kan ske, at modtageren ser sin egen situation klart under en healing. Derfor er det en god idé at være opmærksom på hvilke betydninger, der kan være i symboler, billeder, lyde, dufte eller andet, der er fremkommet under healingen.
Det kan også være at healeren har beskeder til modtageren efter en healing. Det er vigtigt, at man som modtager bruger sin skelneevne i forhold til de beskeder healeren formidler.
Nogle healere anbefaler at du laver ”hjemmeopgaver” mellem healingsessionerne.
Healingen i praksis
En healing kan i praksis udføres på flere forskellige måder;
At være professionel healer
Alle mennesker er født med evnen til at heale. Mange vælger at deltage på et kursus for at lære at bruge healingenergierne til healing af sig selv og andre.
Den professionelle healer har gennemgået en personlig og spirituel udvikling for at rense sig selv og for at skabe balance fysisk, emotionelt, mentalt og sjæleligt.
En healer bør være kærlig, venlig, medfølende og i stand til at sætte sig ud over sine egne personlige emotioner og tanker.